El Misti
Lørdag den 31 marts fik den brilliante Claus og jeg den ide at bestige vulkanen Misti. Mistis top ligger 5822 meter over havets overflade. Vi begyndte opstigningen i ca 2500 meters højde. Søndag den 1 april blev vi hente klokken 7:00 og kørt ud til foden af Misti. Vi skulle vandre op til en camp som lå ca midt på Misti, hvor vi skulle sove fra klokken 13 til 24. Om natten skulle vi vandre imod Mistis top og være på toppen ca klokken 00:06
Bilen som kørte os derud
Bilen som kørte os derud
Vores guide kan vi ikke huske navnet på, men han kom lige fra en bytur dagen før og havde tømmermænd, så sikkerheden var i top. Han var ellers en meget erfaren mand angående bjergbestigning. Han besteg Misti som 8 årige sammen med sin far.
Klar til afgang.
Jeg får et tiltrængt hvil. Naturen op til campen var rigtig flot. Og meget anderledes end det vi er vandt til fra Arequipa. Kaktusfrugter, men de kan ikke spises.Efter 4 timers gang nåede vi basecampen, hvor vi fik vores telt sat op. Lige efter vi havde sat teltet op begyndte det at sne kraftigt. Senere hen på aftenen bgyndte det at lyne og tordne og for første gang oplevede jeg at se lynet og høre tordenskraldet samtidig. Om aftenen ringede rejseburet for at høre om nogen var døde eller kommet til skade.
Vi sov i det orange telt.
Middagsmaden bestod af kold spaghetti og pulveraspargessovs. Vi blev overhovdet ikke mætte af det. Da vi skulle afsted om natten var det eneste vi fik en kop coca the. Vores føde derudover var per person: Tre twix, to boller, halvanden mast banan, to Red Bull, to Powerraid drik, en pose knuste kiks og ikke mindst et shot Hot and Sweet (Mange tak til Anders Holm). Et smukt syn ventede os da vi vågnede klokken 24. Arequipa om nattenEt par uheldige englændere havde valgt sammen med deres guide valgt at slå lejr længere oppe på bjerget. Dette resulterede i et over iset telt, som var skvattet sammen.Efter en LANG nats svimlende vandring fra min side, hvorfra jeg ikke kan huske alle detaljer nåede vi toppen med en halv times mellerum. Heldigvis var det holdt op med at sne da vi skulle afsted, som gjorde det muligt at se noget uden lommelygte.
Hvis du ser godt efter på billedet kan du se mig. Claus på toppen ved korset. Claus og jeg på toppen med Chacharni i baggrunden. Udsigten fra toppen
Mistis krater, hvorfra det kom æggelugtende gasser. Dette var en af de gange hvor guiden stak af han ville nemlig gerne holde fyraften.
Etiketter: eventyr
1 Comments:
Claus og dig modtager hermed min allerdybeste respekt. I er seje, stærke og hårdføre og jeres børnebørn vil aldrig tro deres egne øre. Jeg vil gerne bestige Kilimanjaro, men det er for dyrt og så bliver jeg også så hullens højdesyg.
Send en kommentar
<< Home