Hos Pernille og Thomas

Velkommen til vores blog. I året 2006/2007 skal vi bo og arbejde i Arequipa, som er en by i det sydlige Peru. Her kan du læse om, hvad vi går og laver, og se billeder fra vores hverdag. Vores postadresse er: Mision Luterana de Noruega, Apartado 1387, Arequipa, Peru, South America. Du kan også skrive en mail til os på panelle@gmail.com eller altomingenting@gmail.com

torsdag, september 28, 2006

Fremmed i Peru.

Som udlænding i Peru får man vældig meget opmærksomhed. Mennesker vender sig om på gaden, stopper op, peger og meget andet. Vi synes måske ikke, at vi er så forskellige fra dem, men det synes peruanerne tydeligvis. Nogle børn går helt i stå, når de ser os, står med åben mund og bare kigger.
Inden vi kom til Peru troede vi, at Thomas på grund af sin hudfarve ville falde bedre ind i mængden end jeg, men det er absolut ikke tilfældet. Mange kigger lige så meget på Thomas som på mig. Han er over et hoved højere en den gennemsnitlige peruaner, og hans ansigtstræk skiller sig meget ud. Ikke mindt tøjet får ham til at se anderledes ud.
Ofte har vi fået meget positiv opmærksomhed, der ermennesker der byder os velkommen og smiler venligt. Nogle forsøger at sige de få ord, som de kan på engelsk - de gør hvad de kan for at få os til at føle os hjemme, og det er vi glade for.
Men det kan godt virke lidt ubehageligt med al den opmærksomhed. Nogle mennesker glor helt uhæmmet, og det kan godt blive for meget. Vi har oplevet børn gå efter os og sige "money, money".

søndag, september 24, 2006

15 års fødselsdag

Lørdag d. 23 septemper var vi til 15 års fødselsdag i en kirke her i Arequipa. Det var en pige, som hedder Rina der fyldte 15. Den 15 års fødselsdag bliver her fejret med pomp og pragt, og ligner på flere måder den måde vi fejre konfirmation på i Danmark. Dette var en overraskelsesfest for Rina. Det var noget tid siden, at hun var fyldt 15, men da hendes familie er meget fattig, var hun ikke blevet fejret. De unge i kirken havde derfor arrangeret og betalt for denne fest.
Rina lignede en brud. Da hun kom ind i kirken, gik to små piger foran hende og kastede rosenblade på gulvet. Hun skulle danse en form for vals med en dreng, hun var hele aftenen hovedperson, alt handlede om hende. Der blev holdt mange taler. Rektor på skolen, en lærer, hendes mor og mange af hendes venner og veninder holdt små taler. Der var ikke meget familie med til festen, så vidt vi forstod, var der kun hendes mor og en kusine.
Det var en rigtig festlig aften, men meget af tiden går med at vente. Her er det ikke som i Danmark, man lægger ikke så meget vægt på maden, men leger i stedet lege og synger sange. Her danser Rina, hun så meget nervøs ud og smilede slet ikke. En dansegruppe fra kirken dansede for Rina. Koreografien var lavet specielt til hende. De var rigtig dygtige, specielt drengene.
Et vigtigt element i festens program af kagen. Selvom den så kunstig ud, så var den helt virkelig! Kagen blev spist til allersidst.

Menu del dia

Det er billigt at gå ud og spise her i Arequipa. På nogle små restauranter kan man få en "Menu del dia", det betyder dagens menu. Det koster 4-12 kr pr. person. "Menu del dia er som regel et ganske simpelt måltid bestående af en suppe til forret (oftest kyllinge- eller oksekødssuppe med forskellige slags kartofler), hovedretten kan varriere meget, f.eks. fyld pebberfrugt med ris og kartofler eller stegt kylling med pomfritter og ris. Når man blot betaler 4 kr. for et måltid mad skal man ikke forvente en kolinarisk oplevelse, men man bliver mæt, og det var jo det, man kom for. Det er ikke alle restauranter har "Menu del dia" og man skal lede efter de gode steder. Når man spiser billigt risikerer man at få en omgang dårlig mave med i købet...

lørdag, september 23, 2006

Thomas og knagerækken

Nu skulle det være! Nu skulle vi have knagerækken sat op, og det var Thomas mand for. Her er beviserne.

fredag, september 15, 2006

Et Jesus-produkt!

Den anden dag købte jeg pebber i supermarkedet. Pebberet viste sig at være, intet mindre end et Jesus-produkt. Øverst i venstre hjørne står der "Productos Jesús"! Navnet Jesus ses ofte i gadebilledet, på taxaer, busser og butikker. Hvad butiksejeren og taxachaufføren ligger i det er sandsynligvis meget forskelligt.

På tour med sprogskolen

Fredag d. 15/9 var vi på tour i Arequipa med sprogskolen. Vi var afsted sammen med tyskere, sweizere, nordmænd, svenskere, amerikanere og peruanere. Vi havde en rigtig hyggelig og spændende tur, som vi sluttede ved at spise sammen allesammen. Vi så nogle kirker og nogle fine plazaer. Vi besøgte et udsigtspunkt, hvor man kunne se langt ud over byen. Selvom Arequipa ligger i en ørken er der floder, hvorfra man kan tage vand og vande marker og plantager. Solen skinner året rundt og de opdyrkede steder er meget frygtbare.
Vi besøgte et stenbrud uden for byen. Der var meget støvet og solen brændte. Herude kan man virkelig føle tørheden fra ørkenen. Nogle mænd arbejde i stenbrudet, de bar enten sandaler eller havde bare fødder. Det er meget hårdt arbejde. De har stort set ikke noget socialt liv og ingen form for sygeforsikring eller andet sikkerhedsnet, fordi de kun arbejder for sig selv.




Der findes meget tyveri i Peru og har man ikke råd til at få lavet et hegn med pigge rundt om sit hus, støber man glasskår ned i murens cement.En elektrikers mareridt?

lørdag, september 09, 2006

Skuespil og sammenspil

Fredag var sidste dag i vores temauge og vi sluttede den af med en forældreaften, hvor børnene spillede skuespil, sang og spillede på panfløjter. Det var en rigtig fin aften. Skuespillet hed Kondoren og frøen, både børn og voksne syntes at det var morsomt. Nedenfor er Håkon, han var en gris, som spillede tamburin.

Amalie var løve - dyrernes konge.

Rafael lærte de voksne en Peruansk sang, som hed Ojos Azules - Blå Øjne

fredag, september 08, 2006

Til et-års fødselsdag hos Ariana

Her er lille Ariana sammen med sine to mindste storesøskende, Andre og Lariza. Alle de andre børn, som var med til fødselsdagsfesten hjalp Ariana med at puste lyset på lagkagen ud.Der var er stort kagebord med lagkager, vafler og meget mere. Det var lækkert for både børn og voksne.Her sidder Gaimond, Helge og svenske Magaret, som lige nu bor i missionens gæstehus sammen med sin familie.

Jenni, Ariannas mor. Jenni er fra Equador.

Besøg på skolen

Torsdag havde vi beøsg af en peruansk pige på Den norske skole. Hun fortalte om, hvordan det er at gå i skole i Peru. Pigen er datter til Pernilles spansklærer. Det var spændende for børnene at høre om forskellene på deres skole og en peruansk skole.

Onsdag i temaugen slagtede vi en høne

Tirsdag blev en speciel dag for denne høne, det blev desværre dens sidste. Vi havde bedt Roberto om at hjælpe os med at få den slagtet og renset, så vi kunne spise den til middag. Børnene så på og hjalp til. Roberto gør klar til at skære halsen over.
Hovedet fløj og benene spjættede.
Alle stillede op til gruppebillede sammen med Roberto og hønen, Magnus holder hovedet.

Roberto puttede hønen ned i noget kogene vand, inden han begyndte at plukke den, nogle af drengene hjalp til.Beate ser til, imens børnene plukker hønenm hun havde ikke lyst til selv at prøve...


Børnene kiggede på, imens Roberto rensede hønen, de fik at se, hvad der var hjerte, lever og lunger.Efter at alle børnene havde været med til at lave med spiste vi alle sammen sammen i fællesrummet på skolen, det var rigtig hyggeligt.

Familiemøde

Tirsdag aften havde vi familiemøde på skolen. Vi var rigtig mange. Dem fra Cuzco var der jo, og der var også en svensk familie, som bør i gæstehuset nu, fordi de går på sprogskole her i Arequipa. Det var et rigtig fint møde. Vi startede kl 17 med at synge lidt sammen, hvorefterat Gaimond fortalte en historie fra bibelen med børnene som skuespillere. Lariza og Asbjørn var blandt andre med i skuespillet. Bagefter spiste vi aftensmad sammen., vi fik brød med pålæg. Alle havde taget lidt med. Vi skal have familiemøde ca en gang om måneden.

Besøg på peruansk skole

Tirsdag var Den norske skole på besøg på den peruanske skole Diego Thomsen, som er en kristen skole. Det var rigtig spændende at se en lokal skole. På den ene væg i skolegården stod der med store bogstaver: Jesus er kongernes Konge og herrernes Herre. Jenni Herrigstad arbejder på skolen, og hun havde arangeret besøget. Børnene stillede op til mandagsmorgensang for vores skyld, selvomdet var tirsdag. Det var noget af et udstyrsstykke med en masse børn, store og små stillet op på lige rækker. Beate skulle rejse det peruanske flag. Vi var også på besøg inde i en klasse, og så hvordan de skrev i deres hæfter. De var meget dygtige til at skrive.

torsdag, september 07, 2006

Peru-uge og besøg fra Cuzco

I denne uge har vi tema om Peru og besøg fra den Norske skole i Cuzco.
I mandags var vi på en lille vandretur, op af et bjerg som vi kan se fra skolen. På turen op af bjerget så vi den bydel af Arequipa, hvor mennesker er fattige. På en mindre bakketop stoppede vi for at spise vores madpakke og fløj med drager.