Hos Pernille og Thomas

Velkommen til vores blog. I året 2006/2007 skal vi bo og arbejde i Arequipa, som er en by i det sydlige Peru. Her kan du læse om, hvad vi går og laver, og se billeder fra vores hverdag. Vores postadresse er: Mision Luterana de Noruega, Apartado 1387, Arequipa, Peru, South America. Du kan også skrive en mail til os på panelle@gmail.com eller altomingenting@gmail.com

tirsdag, november 28, 2006

Sidste dag i Cusco

Vores sidste dag i Cusco var ren afslapning. Vi spiste morgenmad på en hyggelig café og tog derefter på rundtur i byen og besøgte museer. Klokken halv ni tog vi en bus hjem mod Arequipa. Vi kørte hele natten og var hjemme kl 06.00. I skrivende stund er hverdagen begyndt igen og vi hygger os på skolen sammen med børnene



mandag, november 27, 2006

Fantastiske Machu Pichu

Fredag morgen kl 05.30 listede vi os ud af skolen, så stille som muligt for ikke at vække de andre. Vores tog til Machu Pichu kørte kl 06.15, og foran os havde vi en fire timers lang togtur og en begivenhedsrig dag. Vi zigzaggede op ad bjergsiden for at komme op af dalen og ud af Cusco. Toget skiftevis bakkede og kørte fremad og mellem hvert retningsskift var der en mand ude og ændre retningen på skiftesporet. Toget slangede sig imellem husene og efter en times kørsel var vi ude af byen.
På perronen ved endestationen blev vi mødt af en dame, som råbte "Thomas Cristenzenn!", hun viste os hen til bussen som kørte os det sidste stykke vej.
Machu Pichu er en by, som ligger gemt imellem høje bjerge. Tinderne Machu Pichu (Gamle Tinde) og den højere Huayna Pichu (Unge Tinde) strækker sig højt over de gamle ruiner. Byen var et religiøst centrum for dyrkelse af solen og månen. Her boede præster, højtstående funktionærer, håndværkere, tjenere Mamacunas - jomfruer, udvalgt til at vie deres liv til Solguden. Kun de få udvalgte kendte til byens eksistens og beliggenhed. Stedet blev kendt da Hiram Bingham fandt det i 1911. Der blev ikke fundet noget guld ved udgravningerne, men man fandt et par hundrede menneskeskeletter. Inbyggernes skæbne er stadig et mysterium, og det vil det nok blive ved med at være...



Der findes tusinder af trapper i området og de har bestået i århundreder, nogle af dem er bygget op af sten, andre er hugget ud i klippen. Enkelte er meget stejle.
Byen opdyrkede land bestod af smalle terasser, som stadig klynger sig til de stejle bjergsider.Der er subtrobisk klima på Machu Pichu og det regnede imens vi var der. Det var dejligt forfriskende, nå man til hverdag bor i en ørken. Thomas købte en plasticponcho, så han ikke blev våd.

Kl. 15.55 gik turen tilbage mod Cusco. Det havde været en helt fantastisk dag, vores forventninger havde været store, men oplevelserne levede op til dem. Her ses togstationen der putter sig ned imellem de høje bjerge.

På tur i Cusco

Torsdag eftermiddag tog vi ned i byen sammen med de børn, som ikke havde set byen før. De andre tog sig en slapper inden aftenens hygge med pizza og film. Vi så blandt andet den berømte tolvkantede sten. Stenen er en del af en mur, som har stået siden inkatiden. Muren danner fundament for en hel række huse. Nå der har været jordskælv er husene faldet, men inkamuren er blevet stående.


Vi tog os en pause på Plaza de Armas. På billedet: (set fra venstre) Thomas Kristensen, Håkon Hamre, Magnus Hamre, Knut Hamre, Christer Herigstad og Bjarne Skindhøj.
Som afslutning på en hyggelig bytur gik vi på cafe og fik os en kop kakao.

Zoologisk have

Torsdag tog vi i zoologisk have. Den zoologiske have er en del af universitetet i Cusco, til brug for de biologistuderende. Den er meget lille, og den ligner ikke de zoologiske have, som vi har i Danmark. Her kan man sagtens stikke fingrene ind til dyrerne, hvis man vil - nogle af dem kan godt finde på at bide... så det skal man lade være med.


Denne papegøje var mestersnakker, den kunne sige "hola" (det betyder hej på spansk), den kunne grine på mange sjove måder og fløjte højt.

Denne abe havde fundet en god måde at underholde puplikum på. Den svang sig frem og tilbage i halen og i armene. Både børn og voksne syntes at det var meget underholdende.

søndag, november 26, 2006

Cusco by night

Onsdag aften tog vi lærere på bytur med Bjarne Skinhøj som guide. Cusco er en hyggelig by med smalle gader. Mange steder har husenes fundamenter stået siden inkatiden. Det ser flot ud med de store sten, der er sat sammen med stor nøjagtighed.
I Cusco er der mange spændende gallerie med anderledes kunst. Imens vi var i Cusco købte vi nogle fine malerier af en maler der hedder Mario Curasi
Plaza de Armas i Cusco er omkranset af huse med balkoner med butikker og restauranter.
I Cusco findes der mange gode caféer. Vi fik os en kop kaffe på en rigtig funky cafe, med malerier på vægene og morsomme lamper i loftet. Vi sad ved badekar med fisk i og en glasplade over. Alt i caféen var til salg - det er blot et spørgsmål om prisen...

Toiletterne var dekoreret med roser i jern med ranker af pigtråd i rød belysning.

Pisac

Onsdag i vores Cusco-uge besøgte vi Den Hellige Dal og Pisac. Den Hellige Dal er mere frodigt end noget vi fra Arequipa havde set i flere måneder. Man siger at grønt er godt for øjnene - vi blev i hvert fald glade for at se andet end tørt ørkensand og kunstvandede parker. På vejen til Pisac mødte vi nogle mænd der var ved at fælde nogle syge eukalyptus-træer.
Langs vejen voksede blomstrende kaktusser. Børnene syntes det var spændende at undersøge, om kaktusser virkelig stikker.I Pisac spiste vi frokost hos den lokale bager. Han havde begt nogle lækre pizza- brød med ost, løg, tomat og oregano.Den lille plaza i byen er altid fyldt med boder. Markedet i Pisac er kendt vidt og bredt fordi det er så stort. Midt på plazaen vokser et enormt, ældgammelt træ.Ovenfor byen ligger nogle gamle velbevarede inkaruiner, som vi gik op og så. Det var en spændende tur.
Inkaerne udnyttede de stejle bjergsider til landbrug vej at bygge terasser og derved få plane marker, som var lettere at dyrke. Der er trapper imellem alle terasserne.

Det var et smukt syn - de små huse og de lange terasser imellem de høje bjerge. Når man sidder her i dalen kan man godt forstå, hvorfor inkaerne tilbad bjergene.
Arvid Steffensen og Håkon Hamre i bussen på vej hjem fra Pisac