Besøg

I denne weekend har vi haft besøg af den nye volontør i Cusco, Claus Kronborg. Lige nu er Thomas og Claus ude og spille fodbold. I den kommende uge skal vi have svømmeuge kysten. Børnene skal have svømmeundervisning og tage svømmemærker. Claus skal også med, når vi tager afsted på mandag.

Snobrød i brand

Mandag og tirsdag har vi haft udeskole på Den Norske Skole. Efter en kortere nomadevandring holdt vi morgenandagt, hvor vi hørte lidt om nomaden Abraham og om andre typer nomader rundt om i verden. Fem små telte blev sat op ved siden af skolen.
Her er Pernille sammen med de lille fine hippie-telt, som vi skulle sove i...For rigtigt at kunne leve os ind i livet som nomader klædte vi os ud, sådan som vi forestillede os at Abraham og hans venner gik klædt.Vi legede forskellige slags lege, her brydes der på livet løs.
Mandag sluttede med højtlæsning af Egernløven i teltet.Børnene vågnede kl. 6 om morgenen og efter morgenmaden - som dog ikke blev før kl. 8, havde vi en god omgang stratego. Derefter tændte vi bål og lavede snobrød - eller pinnebrød, som man siger på norsk.Håkons brød blev lidt brændt...Her hjælper den norske lærerpraktikant Anne-Line Arvid med sit snobrød.
Ashild, den anden norske lærerpraktikant spiser sit pinnebrød på god norsk maner.
Så blev der leget sandwich Til sidst havde vi, hvad man kan kalde peruviansk carneval. I modsætning til i andre dele af Sydamerika, handler det her ikke om udklædning men om vand!!!!
Og barberskum...Rektoren gik heller ikke fri!

Til middag i kirken

Lørdag aften havde de unge i kirken, Encuentro con Christo arangeret en middag for unge fra forskellige kirker, om hvem der ellers havde lyst til at komme. Det var en hyggelig aften, hvor vores præst fortalte om Guds trofasthed og lovsangsbandet sang mange nye sange. Vi spiste sammen med vores præst og hans datter.

En vaskeægte regnvejrsdag!

Hvem skulle have troet at vi skulle opleve en dag i Arequipa, hvor solen ikke skinner. Arequipa er jo ellers byen, hvor solen altid skinner - bare ikke i dag, eller i går, og sikkert heller ikke i morgen. Der er helt rart til en forandring. Vejret er ellers ikke noget man taler om her, der er som en uforanderlig størrelse.

I bussen...

At tage bussen i Arequipa kan være noget at et kulturchok, og det kan tilmed være meget svært at finde ud af, hvilken bus man skal med. Her findes ingen rejseplanen.dk eller busplaner. Det gælder om at læse hvad der står på bussernes skilte eller lytte til konduktøren der hængende ud af busdøren råber bussen destination. Der er heller ingen busholdepladser, man kan stige på og af på hvert gadehjørne. I hver bus er der to ansatte: Konduktøren tager imod penge og åbner og lukker busdøren, Chauføren kører bussen med stor entusiasme - hornet i bund og zigzag-kørsel mellem de andre biler og busser. Rundt på busruten er der nogle stempelmaskiner, og konduktøren springer af i farten og løber hen for at få stemplet sit papir - hvorefter han roligt går tilbage til bussen som nu holder stille, her handler det om, hvad der står på papiret, ikke om bussen når frem til tiden...

En bustur er det bedste tidspunkt for menneskekiggeri. Ofte er det dog os selv der er objektet, og vi har nogle gange siddet med solbriller hele vejen og ignoreret de mange blikke. Men når bussen ikke er for fuld kan man sidde og betragte almindelige peruanere i smug og opfange bidder af samtaler, eller lytte til de mange gamle klassikere som spiller i højtalerne oppe ved chauføren. Hvis man holder godt øje, kan man se enkelte passagerer slå korsets tegn for sig, når bussen passerer en kirke eller en anden bygning med et kors. Der er ikke meget benplads i bussen og Thomas må nogle gange sidde med knæene oppe under hagen for at kunne være der. Det er nu hyggeligt at køre i bus, herfra kan man bedre se, hvad der går for sig i byen, end fra end taxa.

Vævning i håndarbejde

Nu er vi tilbage på skolen igen og i undervisningen fortsætter vi, hvor vi slap. Inden jul havde Thomas halvdelen af børnene til sløjd, imens den anden halvdel vævede sammen med Pernille i håndarbejde. Nu har vi byttet. Der var stor koncentration, da der blev begyndt på vævningen.

La Paloma

Søndag d. 28 januar forlod vi Montevideo og tog nordpå til La Paloma, som er en lille by ved kysten med mange skønne strande. Først nogle billeder fra en aftentur på klipperne...

Vi boede på et hotel hvor vi havde eget køkken og bad. Det var dejligt at kunne spise vores morgenmad og drikke kaffe, når vi ville, og ikke være afhængige af et hostelpersonale.

Vi var på stranden hver dag, og vejret var fantastisk. Vi mener at have fundet verdens bedste strand, den lå syd for La Paloma og var stor nok til at man kunne føle sig lidt alene. Vandet var klart som krystal og bølgerne var ikke for store til at man kunne svømme - vidunderligt!

Vi tog hjemad fredag den 2. februar tidligt om morgenen. Nu er vi hjemme igen og glæder os over at kunne slappe af i vores eget hjem. På mandag starter skolen og vi glæder os til at komme i gang igen.