Fantastiske Machu Pichu

Fredag morgen kl 05.30 listede vi os ud af skolen, så stille som muligt for ikke at vække de andre. Vores tog til Machu Pichu kørte kl 06.15, og foran os havde vi en fire timers lang togtur og en begivenhedsrig dag. Vi zigzaggede op ad bjergsiden for at komme op af dalen og ud af Cusco. Toget skiftevis bakkede og kørte fremad og mellem hvert retningsskift var der en mand ude og ændre retningen på skiftesporet. Toget slangede sig imellem husene og efter en times kørsel var vi ude af byen.

På perronen ved endestationen blev vi mødt af en dame, som råbte "Thomas Cristenzenn!", hun viste os hen til bussen som kørte os det sidste stykke vej.
Machu Pichu er en by, som ligger gemt imellem høje bjerge. Tinderne Machu Pichu (Gamle Tinde) og den højere Huayna Pichu (Unge Tinde) strækker sig højt over de gamle ruiner. Byen var et religiøst centrum for dyrkelse af solen og månen. Her boede præster, højtstående funktionærer, håndværkere, tjenere Mamacunas - jomfruer, udvalgt til at vie deres liv til Solguden. Kun de få udvalgte kendte til byens eksistens og beliggenhed. Stedet blev kendt da Hiram Bingham fandt det i 1911. Der blev ikke fundet noget guld ved udgravningerne, men man fandt et par hundrede menneskeskeletter. Inbyggernes skæbne er stadig et mysterium, og det vil det nok blive ved med at være...



Der findes tusinder af trapper i området og de har bestået i århundreder, nogle af dem er bygget op af sten, andre er hugget ud i klippen. Enkelte er meget stejle.
Byen opdyrkede land bestod af smalle terasser, som stadig klynger sig til de stejle bjergsider.Der er subtrobisk klima på Machu Pichu og det regnede imens vi var der. Det var dejligt forfriskende, nå man til hverdag bor i en ørken. Thomas købte en plasticponcho, så han ikke blev våd.

Kl. 15.55 gik turen tilbage mod Cusco. Det havde været en helt fantastisk dag, vores forventninger havde været store, men oplevelserne levede op til dem. Her ses togstationen der putter sig ned imellem de høje bjerge.