Sidste dag i Cusco





Velkommen til vores blog. I året 2006/2007 skal vi bo og arbejde i Arequipa, som er en by i det sydlige Peru. Her kan du læse om, hvad vi går og laver, og se billeder fra vores hverdag. Vores postadresse er: Mision Luterana de Noruega, Apartado 1387, Arequipa, Peru, South America. Du kan også skrive en mail til os på panelle@gmail.com eller altomingenting@gmail.com






Toget slangede sig imellem husene og efter en times kørsel var vi ude af byen.
På perronen ved endestationen blev vi mødt af en dame, som råbte "Thomas Cristenzenn!", hun viste os hen til bussen som kørte os det sidste stykke vej.
Machu Pichu er en by, som ligger gemt imellem høje bjerge. Tinderne Machu Pichu (Gamle Tinde) og den højere Huayna Pichu (Unge Tinde) strækker sig højt over de gamle ruiner. Byen var et religiøst centrum for dyrkelse af solen og månen. Her boede præster, højtstående funktionærer, håndværkere, tjenere Mamacunas - jomfruer, udvalgt til at vie deres liv til Solguden. Kun de få udvalgte kendte til byens eksistens og beliggenhed. Stedet blev kendt da Hiram Bingham fandt det i 1911. Der blev ikke fundet noget guld ved udgravningerne, men man fandt et par hundrede menneskeskeletter. Inbyggernes skæbne er stadig et mysterium, og det vil det nok blive ved med at være...


Der findes tusinder af trapper i området og de har bestået i århundreder, nogle af dem er bygget op af sten, andre er hugget ud i klippen. Enkelte er meget stejle. 
Byen opdyrkede land bestod af smalle terasser, som stadig klynger sig til de stejle bjergsider.
Der er subtrobisk klima på Machu Pichu og det regnede imens vi var der. Det var dejligt forfriskende, nå man til hverdag bor i en ørken. Thomas købte en plasticponcho, så han ikke blev våd.






Vi tog os en pause på Plaza de Armas. På billedet: (set fra venstre) Thomas Kristensen, Håkon Hamre, Magnus Hamre, Knut Hamre, Christer Herigstad og Bjarne Skindhøj. 
Som afslutning på en hyggelig bytur gik vi på cafe og fik os en kop kakao. 




Denne abe havde fundet en god måde at underholde puplikum på. Den svang sig frem og tilbage i halen og i armene. Både børn og voksne syntes at det var meget underholdende.


I Cusco er der mange spændende gallerie med anderledes kunst. Imens vi var i Cusco købte vi nogle fine malerier af en maler der hedder Mario Curasi
Plaza de Armas i Cusco er omkranset af huse med balkoner med butikker og restauranter.
I Cusco findes der mange gode caféer. Vi fik os en kop kaffe på en rigtig funky cafe, med malerier på vægene og morsomme lamper i loftet. Vi sad ved badekar med fisk i og en glasplade over. Alt i caféen var til salg - det er blot et spørgsmål om prisen...
Toiletterne var dekoreret med roser i jern med ranker af pigtråd i rød belysning. 
På vejen til Pisac mødte vi nogle mænd der var ved at fælde nogle syge eukalyptus-træer. 


I Pisac spiste vi frokost hos den lokale bager. Han havde begt nogle lækre pizza- brød med ost, løg, tomat og oregano.
Den lille plaza i byen er altid fyldt med boder. Markedet i Pisac er kendt vidt og bredt fordi det er så stort. Midt på plazaen vokser et enormt, ældgammelt træ.
Ovenfor byen ligger nogle gamle velbevarede inkaruiner, som vi gik op og så. Det var en spændende tur.
Inkaerne udnyttede de stejle bjergsider til landbrug vej at bygge terasser og derved få plane marker, som var lettere at dyrke. Der er trapper imellem alle terasserne.
Det var et smukt syn - de små huse og de lange terasser imellem de høje bjerge. Når man sidder her i dalen kan man godt forstå, hvorfor inkaerne tilbad bjergene.
Arvid Steffensen og Håkon Hamre i bussen på vej hjem fra Pisac