Hos Pernille og Thomas

Velkommen til vores blog. I året 2006/2007 skal vi bo og arbejde i Arequipa, som er en by i det sydlige Peru. Her kan du læse om, hvad vi går og laver, og se billeder fra vores hverdag. Vores postadresse er: Mision Luterana de Noruega, Apartado 1387, Arequipa, Peru, South America. Du kan også skrive en mail til os på panelle@gmail.com eller altomingenting@gmail.com

mandag, august 21, 2006

På tur med Roberto

Fredag i den første skoleuge, hvor vi havde et tema, der hed "At være sammen" gik vi en tur sammen, med Roberto som guide. Roberto er altmuligmand på skolen, der findes ikke det, som han ikke kan reparere, og ham kender området godt. Vi gik en lang tur i området omkring skolen, Vi gik i markskel og over vandløb, forbi en byggeplads, op på en lille plaza, gennem en kirkegård, forbi nogle kalve, over noget mere vand, forbi en losseplads og efter halvanden times gåtur, var vi tilbage på skolen igen.




Det er Roberto med hatten han står og fortæller. Beate (udenfor billedet) oversætter for Thomas.

På nogle af gravstederne stod der "Til salg" - det er ikke så tit, at man ser det i Danmark...