Colcatur med Den Norske Skole

I uge 44 har vi på skolen haft tema og fugle. Torsdag og fredag tog vi på tur til Colca, som er et område der ligger 3-4 timers kørsel nordvest for Arequipa. I Colcakløften kan man se kondorer og det var målet for vores tur. Torsdag morgen kørte skolebussen ligesom til hverdag rundt og hentede alle, men denne dag var vi alle noget mere spændte end ellers. Vi pakkede bussen, og kørte afsted. Undervejs stoppede vi for at holde tissepause. Vi fandt faktisk det toilet på den ellers øde vej. Til vores skuffelse, var der låst. På et skilt stod der: Lukket på grund af vind. Vi måtte derfor finde en lille busk i den sparsomme bevoksning i højlandet.
Imens vi kørte i bjergene så vi mange store lamaflokke. Her ses en del af den største flok vi så. Så nåede vi endelig til Chivay, den største by i Colca. Vi skulle betale en afgift for at komme ind i området. Vi spiste frokost på plazaen i Chivay. Her ses alle børnene på den norske skole, fra venstre: Arvid, Asbjørn, Knut, Christer, Amalie, Magnus og HåkonAlle, både børn og voksne havde glædet sig til eftermiddagen. Vi skulle bade i Colcas varme kilder. Vi tilbragte nogle dejlige timer i det varme vand.


Så blev det fredag. Trætte efter en nat, hvor søvnet var blevet forstyret af højden, stod vi op kl. halv seks. Vi skulle køre afsted imod Colca kl. 6.30. På vejen til Colca stoppede vi i en landsby, hvor der blev danset en lokal tybe folkedans. Danserne var dygtige og det så rigtig festligt ud. Både mænd og kvinder havde kjoler på. Jo, den er god nok - det er en ørn, en dameørn. Det kostede ikke noget at holde fuglen, men et billede kostede 2 kr. - det var oplevelsen værd!
Her er vi alle sammen ved Colcakløften. Fra venstra: Beathe, Rafael, Asbjørn, Knut, Arvid, Magnus, Nina (som var med som chauffør), Amalie, Eli-Anne, Pernille og Thomas. Colcakløften er en af de dybeste i verden. Fra bjergtoppene til kløftens bund er der 3800 meter. Fra der hvor vi stod til kløftens bund var der 1200 meter!
Efter nogle timers venten, og egentlig da vi var på vej tilbage, så vi den endelig! Den legendariske kæmpemæssige fugl med et vingefang på tre meter. Det var fantastisk at se kondoren svæve imellem bjergene. Vi så to kondorer svæve i tagt i store cirkler.


De to fugle havde bevæget sig ind på en anden fugls område. Den mindre fugl vandt magtkampen imod de to kondorer. Kondoren er stor, men den er en ådselæder og kunne ikke stille meget op imod den lille rovfugl. Der er mange bønder i Colcaområdet. Mange har bare en smule jord og nogle få dyr. Her ses en pige med to æsler.
Langs vejen fra Chivay til Colcakløften sad mange handlende. Her sidder en kvinde ved sin bod med sin lille datter.
Så er vi på vej hjem. Lige da vi var kørt fra Chivay begyndte det at regne. Flere af børnene sukkede: Kan vi gå ud? Og: Vi vil gerne mærke at det regner. Det rev da også i os voksne - vi har ikke oplevet regn i over 3 måneder. Da det på højfjeldet begyndte at sne, stoppede vi bilen og gik ud. det var der alligevel ikke nogen af os der ville gå glip af.
Vi havde en rigtig dejlig og spændende tur. Nu kender vi hinanden og Peru lidt bedre. Tak til Gud fordi han passede på os og var med os.