Hos Pernille og Thomas

Velkommen til vores blog. I året 2006/2007 skal vi bo og arbejde i Arequipa, som er en by i det sydlige Peru. Her kan du læse om, hvad vi går og laver, og se billeder fra vores hverdag. Vores postadresse er: Mision Luterana de Noruega, Apartado 1387, Arequipa, Peru, South America. Du kan også skrive en mail til os på panelle@gmail.com eller altomingenting@gmail.com

onsdag, oktober 11, 2006

På skolen...

Der er kun to danske elever på Den Norske Skole, brødrende Asbjørn (2. klasse) og Arvid (børnehaveklasse). Normalt bliver de to undervist hver for sig. Thomas underviser Arvid og Pernille underviser Asbjørn. Hver dag holder vi madpause udenfor, men helst i skyggen.
Skolen er som en grøn oase, et fristed for både børn og voksne. Her er en stor græsplæne (disse er ellers sjældne i Arequipa) og mange fine blomster, som bliver passet af skolens pedel, Roberto.