Fugtig varme i Coroico

Næste morgen stod vi op til skyer - ikke bare på himlen men overalt! Alt var hvidt. Det øverste billede er udsigten fra vores hostel, det så ærlig talt lidt tris ud. Men ganske langsomt, i løbet af nogle timer lettede togen, og vi kunne se de fantastisk smukke omgivelser vi befandt os i. Vi var omgivet at et enormt bjerglandskab med grønne skove, så langt øjet rakte. Coroico set lidt fra oven. Byen var ikke mere end en stor landsby. Der var dog nogle fine hostels og et enkelt hotel samt nogle gode restauranter. Menneskene var venlige og hjælpsomme. Vi gik en tyr rundt i området, der var virkelig flot. Pernille så en lysegrøn slange, men den forsvandt hurtigt igen. I disse lavere luftlag følte vi os igen på toppe, vi havde fået vores energi tilbage og havde kræfter til at bestige nye bjerge.
En bananpalme.
Den lille plaza i Coroico er samlingsted for byens indbyggere.
Mange mennesker bor også lidt udenfor byen. Husene ligger omgivet af høje træer og grønne planter.