Hos Pernille og Thomas

Velkommen til vores blog. I året 2006/2007 skal vi bo og arbejde i Arequipa, som er en by i det sydlige Peru. Her kan du læse om, hvad vi går og laver, og se billeder fra vores hverdag. Vores postadresse er: Mision Luterana de Noruega, Apartado 1387, Arequipa, Peru, South America. Du kan også skrive en mail til os på panelle@gmail.com eller altomingenting@gmail.com

torsdag, oktober 26, 2006

Tiahuanaco

Tirsdag d. 17 oktober besøgte vi en af de største turistatraktioner i Bolivia: Tiahuanaco. På dette sted er der udgravet store arkeologiske fund fra tiden før inkaerne. Wankarani-folket udvikelede Tiahuanaco-kulturen og bestod i sin storhedstid af 40.000 mennesker. Stedet Tiahuanaco var et religiøst samlingssted, og de fund der er gjort er figurer og bygningsværker af religiøs art. Tiahuanaco ligger i 3600 meters højde og er et koldt og goldt sted. I væggene der omgiver det, som var det religiøse centrum findes flere hundrede ansigter hugget ud i sten og lagt ind i væggen ved siden af de almindeligt tilhuggede sten.

Den tre meter høje solport er en af hovedatraktionerne på stedet. Den står nu i højre hjørne af den store plads, men dens oprindelige placering var i pladsens centrum.

Tiahuanaco var et spændende sted at besøge, man føler sig virkelig sat tilbage i tiden. Vores guide fortalte os, at mennesker stadig mødes i Tiahuanaco for at ofre og tilbede. Vi følte os taknemlige for, at vi kender en Gud, som ikke kræver ofrer eller storebygningsværker, Tiahuanaco-kulten virkede på os lidt dyster og tvangsbaseret.


1 Comments:

Anonymous Anonym said...

Hey Thomas, er hatten groet fast på dit hovede? Jeg er ked af alt hvad jeg måtte ha tænkt eller sagt om dit nye hår... Tag den nu af og få lidt luft til kraniet!

Håber forresten I havde en go tur!
Det ser da sådan ud.

12:10  

Send en kommentar

<< Home